Nyt badeværelse, nyt spejl – hvilket skal jeg vælge?

Badeværelset benytter du stensikkert hver eneste dag. Måske du især bruger tid på badeværelset om morgenen, når du skal gøre dig klar til dagen – om det så er at lægge makeup, redde hår, barbere skægget, smøre voks i lokkerne eller andet. Derfor er det også vigtigt, at badeværelset indeholder lige præcis dét element, der muliggør, at du kan gå ud ad døren frisk og friseret; spejlet.

I denne artikel kan du blive klogere på nogle af de typer badeværelsesspejle, der findes på markedet:

Spejle med lys

Nyder du at bruge tid foran spejlet, så kan du med fordel gå efter LED spejle. Ikke nok med at LED spejle bringer et hyggeligt lys til badeværelset, så gør det det også nemmere for dig fx at lægge makeup, da loftslys som spots ellers kan skabe skygger i ansigtet.

Der findes flere forskellige former for LED spejle, så hvis du ikke er til den klassiske, firkantet model, kan fx vælge et rundt spejl, skyformet eller hvad end du nu synes passer bedst ind. Der er et bredt udvalg af LED spejle på internettet, så du sikrer dig at finde et spejl lige netop til din smag.

Spejlskab
Hvis dit badeværelse er trængt, og du mangler plads til dine ting, kan et spejlskab være løsningen. Kropsplejeprodukter, makeup, medicin eller hvad der nu ellers fylder i rummet, kan du opbevare i et spejlskab. Smart, ikke? Du kan derudover med fordel investere i LED spejle lys, som du kan montere enten på siderne af spejlskabet eller ovenover det. På den måde har du opbevaring, spejl og lys i ét.

Det antikke

Er du mere til det antikke look eller gerne vil finde genbrug, kan du finde massevis af brugte spejle online på genbrugssites. Vær dog opmærksom på, at du ofte køber gennem en privat sælger, og du dermed ikke vil have reklamationsret.